
STORM AUDIO
TIL HJEMMEBIOGRAF OG SURROUND
Overvejer du hel eller delvis en hjemmebiograf med Storm Audio, så tøv ikke med at udfylde vores mødeformular. Hvis dit projekt er en del af et nybyggeri eller en renovering, er det en fordel hvis du kontakter os tidligt i processen. Det er vigtigt at fremtidssikre sin bolig og vores ekspertise vil sikre en perfekt integration og planlægning.
Storm Audio producerer high-end surround sound processorer og forstærkere til hjemmebiografer. Deres fleksible platform leverer lyd i reference kvalitet, skræddersyet til kræsne entusiaster. Medrivende surround sound og enestående lyd.

BEDSTE CERTIFICERING
LØSNINGER I SÆRKLASSE
CSO er medlem af CEDIA – Custom Electronic Design Installation Association. THX Certified Professional og Certificeret af ISF – Imaging Science Foundation. Studeret akustik på DTU og deltaget i CEDIA Awards 3x. Eneste danske firma som har medvirket i de prestigefyldte konkurrencer under CEDIA Region 1, som omfatter Europa, Afrika, Indien, Mellemøsten og Rusland.
Finalist i CEDIA Awards 2010 i kategorien ‘ Best Home Cinema over £100.000 ‘. Runner-Up i CEDIA Awards 2011 i kategorien ‘ Best Integrated Home over £100.000 ‘ og til slut CEDIA Best Installation in the World 2011 – ‘ House of Entertainment ‘.
…FILM SKAL SES DERHJEMME
Klik. Billedet og lyden forsvinder og jeg er tilbage i mere jordnære omgivelser i showroom’et hos firmaet CSO, der har specialiseret sig i hjemmebiografer. Men det vi taler om her, har absolut intet at gøre med en fladskærm med surroundhøjttalere, som du køber på udsalg i den lokale Fona eller Merlin. At sammenligne de to er som at sammenligne en trehjulet cykel med en Ferrari.
– Sole Bugge Møller, Bolig Eksklusiv
Storm Audio – Bedst til Surround Sound
Storm Audio er blandt de ypperste producenter til den eksklusive hjemmebiograf og de har vundet stor anerkendelse fra både presse og entusiaster for deres dedikation og innovation. De har vundet flere Awards og modtaget udmærkelser i mange af de førende tidsskrifter. Deres teknologi benyttes i forbindelse med præsentationer hos mærker som Wisdom Audio, Perlisten Audio, M&K Sound, PMC, JBL og Genelec.
Med Storm Audio får man en producent, der integrerer fremtidens formater og standarder, samtidig med at de leverer en kvalitet, der respekteres bredt i audioindustrien. Med Storm Audio forenes teknologi med enestående fleksibilitet og holdbarhed.
Vi har installeret og kalibreret Storm Audio i mange hjemmebiografer og benytter det selv i vores showroom. For os er lyd og billede altafgørende, dernæst skal vi kunne kalibrere en hjemmebiograf til perfektion og så skal produkterne være 100% stabile. Når man laver biografer i hele Danmark og i udlandet, er det vigtig at der ikke sker nedbrud når kunderne skal se film, specielt i weekenden og i feriesæsonen.
Storm Audio har fokus på detaljerne
Produkterne fra Storm Audio er udviklet til at levere en ekstremt nuanceret lyd, som giver lytteren en fornemmelse af at være i centrum af handlingen. Surround processorerne og receiverne sørger for, at hver enkelt detalje bevares og placeringen i lydbilledet afspejler det oprindelige mix. Resultatet er en overbevisende, levende og tredimensionel lyd – både ved film og musik.
Ved at kombinere højkvalitets digital signalbehandling med gode forstærkerløsninger, formår Storm Audio at skabe en dybde og ro i lydbilledet, hvor selv de helt fine detaljer træder tydeligt frem. Det handler lige så meget om stilhed som om kraftfulde effekter, og brugerne vil ofte opdage nye detaljer i deres favorit film og musik.
Storm Audio – Immersiv lyd
Storm Audio formår at placere lytteren i centrum af lydbilledet. Deres produkter understøtter alle populære immersive formater som Auro-3D®, Dolby Atmos®, DTS:X Pro™ og IMAX Enhanced, så man får en altomsluttende oplevelse uanset indholdets art.
Til lyd der ikke er skabt i deciderede 3D-formater, har Storm Audio samarbejdet med blandt andre Dolby og DTS for at udvikle effektive upmixing-algoritmer. Desuden har de introduceret StormXT, der udvider anvendelsen af ledige højttalere og omdirigerer lyd fra nærliggende kanaler, så hele systemet kommer i spil. Storm Audio har også medvirket til udformningen af RP22-standarden sammen med CTA og CEDIA, hvilket sikrer, at deres produkter er kompatible med de nyeste krav til immersive lydsystemer.
Dirac Live Active Room Treatment (ART)
Storm Audio har et tæt samarbejde med Dirac og det har gjort dem til pionerer inden for avanceret rumkorrektion. De var en af de første producenter, til at integrere Dirac Live Active Room Treatment (ART), som opfatter højttalere og rum som et samlet system.
Denne teknologi reducerer uønskede resonanser og giver en klarere, mere fokuseret lyd. De avancerede processorer i Storm Audios produkter sikrer, at Dirac Live kører med høj præcision, blandt andet ved at bruge flere filter taps end de fleste konkurrenter.
Storm Audio bas management
Storm Audio har udviklet et system til bas management, der giver fuld kontrol over alle subwoofere. Man kan definere flere baszoner, indstille delefrekvenser samt justere niveauer og afstande med stor præcision. Dette sikrer, at subwoofere harmonerer med de øvrige højttalere og skaber en ensartet basrespons i hele rummet.
Med muligheden for at frontkanalerne kan overtage dybe frekvenser fra andre kanaler, hvis f.eks. de store fronthøjttalere håndterer bas bedre end subwooferne. Samtidig kan man trinvist nedskalere bas fra de resterende kanaler, så fronthøjttalerne ikke overbelastes. Denne grad af fleksibilitet gør det muligt at finjustere systemet ned til mindste detalje.
THX HOME THEATER TECHNICIAN
THX Ltd. blev stiftet af George Lucas i 1983. Firmaet har siden starten specialiseret sig i at formidle korrekt lyd og billede i alle faser fra indspilning, kopiering og til det vi ser og hører i film.
CSO er THX Certified Professional – Home Theater Technician II og har et dybdegående kendskab til design og konstruktion af hjemmebiografer.
Modulært design og fremtidssikret
Flere af Storm Audio produkterne er modulopbyggede, så de kan opgraderes i forbindelse med ny teknologi. I modsætning til mange konkurrerende AV-produkter kan Storm Audio opgraderes både via software og nye hardwaremoduler. Det gør det nemt at inkludere nye funktioner og standarder, som f.eks. HDMI 2.1, uden at skulle udskifte hele enheden.
Denne fleksibilitet betyder også, at man kan starte med et mindre setup og senere udvide antallet af kanaler eller funktioner, efterhånden som ens behov ændrer sig. På den måde får man en fremtidssikret løsning og maksimal udnyttelse af sin investering.
Storm Audio produktportefølje
Storm Audio har både surround processorer, AV-receivere og kraftige effektforstærkere, som tilsammen dække stort set alle behov i hjemmebiografen. Processorerne (ISP Elite, ISP Core 16 og ISP Evo) klarer op til 32 kanaler, mens deres ISR Fusion receiver kombinerer et højt antal forstærkerkanaler med Dirac Live ART.
ISP Evo er et eksempel på deres fleksibilitet, da den kan konfigureres til både 20 og 32 kanaler og fås både med AES/EBU- og AoIP-løsning, så den passer til forskellige installationskrav. Receiveren ISR Fusion skiller sig ud som den første 20-kanals receiver med 16 indbyggede forstærkerkanaler, hvilket muliggør et 9.1.6-setup uden separate eksterne forstærkere. Det gør den velegnet til mindre installationer hvor kunderne ikke har et rackskab.
Højtydende forstærkere
Storm Audio har et tæt samarbejde med danske Pascal Audio og det er deres nøgle til forstærkere med enestående lydkvalitet. PA 8 Ultra og PA 16 anvender UMACTM Class D teknologi, der leverer høj effekt med lav forvrængning og energieffektivitet. Hver forstærker benytter fire URECTM-baserede strømforsyninger, der samlet kan levere op til 3 kW, hvilket giver rigelig kraft til selv krævende højttalere og dynamiske filmscener.
Bridge Tied Load (BTL)-tilstand muliggør, at to kanaler sammen driver én højttaler med højere effekt, op til 800W i PA 16. Denne fleksibilitet er særligt praktisk til kraftige LCR-højttalere eller subwoofere. Samspillet mellem forstærkerne og Storm Audios processorer styres via et fælles interface (ISP WebUI), hvorfra man kan overvåge drift og optimere indstillinger.
Intuitiv brugergrænseflade
For at gøre kompleks teknologi let at håndtere har Storm Audio udviklet en brugervenlig, webbaseret grænseflade. Her kan man justere alt fra kanalindstillinger til rumkorrektion og bass management uden at være ekspert. Storm Easy-guiden fører brugerne igennem opsætningen trin for trin.
Desuden er der fuld understøttelse af IR-fjernbetjening, en dedikeret Storm Remote-app samt integration med gængse betjeningssystemer som RTI. Kombinationen af et letforståeligt webinterface, app-adgang og betjening gør det muligt at styre systemet lokalt og eksternt.



BOOK ET GRATIS MØDE
CSO ER KÅRET BLANDT DE BEDSTE I VERDEN
Overvejer du multirum lyd, surround sound eller måske en hjemmebiograf, så tøv ikke med at booke et møde. Vi har hele paletten af elegante, driftssikre, innovative løsninger og oplevelser. Vi sætter en ære i, at integrationen i boligen er ligeså strømlinet som kvaliteten af vores udstyr.
Vores team er uddannet af THX, Imaging Science Foundation og CEDIA, hvilket sikrer at din løsning er optimeret til den bedst mulige lyd- og billedkvalitet. CSO udfører installationer overalt i Danmark og har mere end 25 års erfaring med hjemmebiograf og multirum installationer.
Let the show begin – udfyld formularen!
NYHEDSBREV
DEL ARTIKEL
PRIS PÅ EN STORM AUDIO TIL HJEMMEBIOGRAF
Priserne starter fra ca. 115.000 kr. for en surround processor til hjemmebiografen.