Marantz surroundBOOK MØDEMarantz – Når dine film fortjener det bedste!MARANTZ
Marantz surround receiver
Marantz surround forstærker
Marantz receiver

MARANTZ

TIL HJEMMEBIOGRAF OG SURROUND

Overvejer du hel eller delvis en hjemmebiograf med Marantz, så tøv ikke med at udfylde vores mødeformular. Hvis dit projekt er en del af et nybyggeri eller en renovering, er det en fordel hvis du kontakter os tidligt i processen. Det er vigtigt at fremtidssikre sin bolig og vores ekspertise vil sikre en perfekt integration og planlægning.

Vi er specialiseret i Marantz surround sound produkter i både dedikerede hjemmebiografer og stueløsninger. De er perfekte til entusiaster som ønsker en medrivende surround sound oplevelse og enestående lyd til prisen.

CSO er THX, ISF og CEDIA Certificeret

BEDSTE CERTIFICERING

LØSNINGER I SÆRKLASSE

CSO er medlem af CEDIA – Custom Electronic Design Installation Association. THX Certified Professional og Certificeret af ISF – Imaging Science Foundation. Studeret akustik på DTU og deltaget i CEDIA Awards 3x. Eneste danske firma som har medvirket i de prestigefyldte konkurrencer under CEDIA Region 1, som omfatter Europa, Afrika, Indien, Mellemøsten og Rusland.

Finalist i CEDIA Awards 2010 i kategorien ‘ Best Home Cinema over £100.000 ‘. Runner-Up i CEDIA Awards 2011 i kategorien ‘ Best Integrated Home over £100.000 ‘ og til slut CEDIA Best Installation in the World 2011 – ‘ House of Entertainment ‘.

…FILM SKAL SES DERHJEMME

Klik. Billedet og lyden forsvinder og jeg er tilbage i mere jordnære omgivelser i showroom’et hos firmaet CSO, der har specialiseret sig i hjemmebiografer. Men det vi taler om her, har absolut intet at gøre med en fladskærm med surroundhøjttalere, som du køber på udsalg i den lokale Fona eller Merlin. At sammenligne de to er som at sammenligne en trehjulet cykel med en Ferrari.
– Sole Bugge Møller, Bolig Eksklusiv

Marantz

Marantz blev grundlagt i 1950’erne i New York, hvor brandets grundlægger byggede de første produkter i beskedne kår. Fra begyndelsen fokuserede Marantz på forstærkere som hurtigt høstede anerkendelse for sin varme og naturlige lyd. Entusiaster søgte produkter, der kunne gengive musikken med størst mulig autenticitet og dybde.

Efterspørgslen steg og hvad der startede i hjemlige omgivelser, voksede til en stor virksomhed. Nu begyndte Marantz for alvor at sætte sin signatur på hi-fi-markedet. De tidlige produkter var kendetegnet ved en høj kvalitet, hvilket var usædvanligt for datidens masseproduktion. Disse enheder blev hurtigt populære blandt audiofile, og dannede grundstenen for brandets renommé.

Gennem tiden har Marantz været under skiftende ejerskaber, som har bragt både nye ressourcer og nye teknologier ind i virksomheden. Men Marantz har formået at bevare sin kerneidentitet, forkærligheden for en varm og fyldig lyd.

Marantz’s designfilosofi

Deres design er kendetegnet ved en løsningsorienteret tankegang, hvor alt fra kredsløb til finish udspringer af én grundlæggende filosofi – Musikkens autenticitet. Sloganet “Because Music Matters” er mere end blot et reklameudtryk. Det er grundstenen for Marantz, der altid har forfulgt målet om at formidle musik med størst mulige nærvær og realisme.

Designfilosofien er baseret på et minimalistisk og ofte tidløs design. Frontpanelet har rene linjer, diskret betjening og et overskueligt display. Derved rettes fokus mod musikken snarere end på teknikken. Et kendetegn ved Marantz er deres brug af Sound Masters, specialister der finjusterer hver eneste produktserie. Marantz kombinere tekniske målinger med det menneskelige øre og det er denne kombination der gør deres produkter både teknisk imponerende og musikalske.

Analoge kredsløb og komponenter

Marantz anvender kraftige strømforsyninger til at levere kontinuerlig strøm uden spændingsfald under eksplosive film sekvenser. Det giver en ren, kontant bas og en åben mellemtone, som alle Marantz kunder sætter pris på.

Desuden benytter Marantz førsteklasses kondensatorer, modstande og andre passive komponenter, ofte med ekstra afskærmning eller kobberbelagte kabinetter. Disse tiltag reducerer elektromagnetiske forstyrrelser og skaber mere “ro” i lydbilledet. Summen af disse små men vigtige detaljer er en lyd, der ofte beskrives som varm og behagelig.

Klasse A/B og D-forstærkere

En vigtig del af deres overordnede filosofi er valget af forstærkerteknologi. Marantz er kendt for at benytte klasse A/B-forstærkning i mange af sine produkter, netop fordi denne arkitektur ofte har en varm og dynamisk lyd. For dem, der ønsker større kraft i et kompakt format, har Marantz dog også implementeret klasse D-forstærkning. Moderne klasse D-forstærkere er i stand til at levere høj ydelse, god lydkvalitet, effektiv drift og minimal varme.

Den “varme” lyd

Marantz er forbundet med en “varm” lyd, som mange entusiaster fremhæver som en af de vigtigste grunde til at vælge dette mærke. Det handler om en naturlig gengivelse, hvor både vokaler og instrumenter bevarer deres klang og fylde. Resultatet er en behagelig, letflydende lyd, som man kan lytte til i timevis uden at blive træt.

Uanset om du er til stereo, surround sound, en rigtig hjemmebiograf eller en hjemmebiograf i stuen – så leverer Marantz en lyd med detalje, varme og indlevelse. Netop denne evne til at skabe en sammenhængende oplevelse uanset antallet af kanaler, er en af grundene til at Marantz altid er en fremragende valg.

Forbindelser og kontrol

Marantz surround produkter har både HDMI-ind- og udgange og med eARC understøtter de alle moderne video- og lydformater. Ønsker du at benytte separate effektforstærkere, giver pre-outs mulighed for at trække signalet ud, mens IP-kontrol og RS-232 understøtter integration med Smart Home og f.eks. vores intuitive betjeningsløsninger.

THX Certificeret Hjemmebiograf

THX HOME THEATER TECHNICIAN

THX Ltd. blev stiftet af George Lucas i 1983. Firmaet har siden starten specialiseret sig i at formidle korrekt lyd og billede i alle faser fra indspilning, kopiering og til det vi ser og hører i film.

CSO er THX Certified Professional – Home Theater Technician II og har et dybdegående kendskab til design og konstruktion af hjemmebiografer.

HDMI 2.1 og 8K-understøttelse

Moderne surround sound systemer kræver avancerede video funktionalitet og Marantz har integreret HDMI 2.1 i deres seneste produkter. Denne standard åbner for 8K-video, højere billedhastigheder og eARC (Enhanced Audio Return Channel), der tillader tabsfri lyd som Dolby TrueHD og DTS-HD Master Audio at sendes retur fra fladskærmen.

High Dynamic Range (HDR) er et afgørende i moderne film og Marantz understøtter HDR10+ og Dolby Vision. Disse formater giver mere detaljerede nuancer i både lyse og mørke områder, så film og serier fremstår mere naturtro. Kombineret med en fremragende surround sound forener Marantz det bedste fra både lyd- og billedsiden.

Flere af deres surround sound produkter har videoprocessering og opskalering. Hvis man har DVD’er eller Blu-ray diske, kan enhederne opskalere til 4K eller 8K og give et skarpere og mere detaljeret billede. Denne opskalering bevare mest mulig billedinformation og minimere støj, så brugeren får en forbedret oplevelse, selv når kilden ikke er i højeste opløsning.

Gaming

HDMI 2.1 åbner for gaming med funktioner som VRR (Variable Refresh Rate) og ALLM (Auto Low Latency Mode). VRR tilpasser skærmens opdateringsfrekvens til spillets billedrate og forhindrer dermed tearing og hakken. ALLM registrerer automatisk, når en spillekonsol er aktiv og skifter automatisk til en tilstand med lav forsinkelse. Begge dele er med til at give en bedre og mere responsiv spiloplevelse.

Rumkorrektion

Marantz har i en årrække samarbejdet med førende virksomheder inden for rumkorrektion. Mange enheder er udstyret med en variant af Audyssey MultEQ, som ved hjælp af en målemikrofon analyserer rummets akustik og automatisk justerer frekvensgangen. Herved kompenseres for refleksioner og stående bølger, så lyden bliver mere balanceret.

Hvor Audyssey fokuserer på automatisk korrektion, kan Dirac Live bidrage med en høj grad af præcision. Dette giver mulighed for en mere dybdegående kalibrering, så man får en lyd der passer til lokalet og ens personlige præferencer. Dog kræver Dirac Live en separat licens og derfor en dyrere løsning.

Musikstreaming og digital teknologi

Med streaming af musik i høj opløsning er der kommet nye krav til forstærkeres og receiveres digitale komponenter. Marantz har lagt vægt på at integrere formater som FLAC, ALAC, WAV og DSD. Dette betyder, at man kan streame musik i fremragende kvalitet direkte fra netværket, uden at man behøver en ekstern DAC eller streamingenhed.

Multirum

HEOS er et trådløst multirum system, der understøtter streaming af musik til flere rum samtidigt, så du kan styre, hvor og hvad du vil lytte til, fra en enkelt app på din smartphone eller tablet. HEOS taler sammen med tjenester som Spotify, TIDAL og Deezer, og systemet kan også kobles med stemmestyring via Google Assistant, Amazon Alexa eller Apple Siri. Udover HEOS understøtter Marantz også AirPlay 2 til Apple-enheder og Bluetooth til en bred vifte af andre smartphones, tablets og computere.

Holdbarhed og pålidelighed

Mange ejere af ældre Marantz produkter vil fortælle, at deres forstærkere og receivere fortsat spiller upåklageligt efter årtiers brug. Dette skyldes robust komponentvalg og en omhyggelig konstruktion, hvor man fx undgår unødig varmeudvikling. Den mekaniske stabilitet spiller også en rolle: Et solidt kabinet beskytter mod vibrationer, og de interne printplader er ofte monteret på en måde, der minimerer mekanisk stress.

Sammen med en flerårig producentgaranti – der for visse produkter er op til fem år – udstråler dette en form for sikkerhed for køberen: Når man investerer i et Marantz produkt, er det med udsigt til mange års vedvarende glæde.

Marantz surround processor
Marantz Hjemmebiograf
Marantz surround sound

BOOK ET GRATIS MØDE

CSO ER KÅRET BLANDT DE BEDSTE I VERDEN

Overvejer du multirum lyd, surround sound eller måske en hjemmebiograf, så tøv ikke med at booke et møde. Vi har hele paletten af elegante, driftssikre, innovative løsninger og oplevelser. Vi sætter en ære i, at integrationen i boligen er ligeså strømlinet som kvaliteten af vores udstyr.

Vores team er uddannet af THX, Imaging Science Foundation og CEDIA, hvilket sikrer at din løsning er optimeret til den bedst mulige lyd- og billedkvalitet. CSO udfører installationer overalt i Danmark og har mere end 25 års erfaring med hjemmebiograf og multirum installationer.

Let the show begin – udfyld formularen!

NYHEDSBREV

* indicates required

Intuit Mailchimp

DEL ARTIKEL

PRIS PÅ EN MARANTZ RECEIVER TIL HJEMMEBIOGRAF
Priserne starter fra ca. 7.000 kr. for en surround receiver til hjemmebiografen.