Sonance indbygningshøjttalerINDBYGNINGSHØJTTALERFyld rummet med musik, ikke med højttalereBOOK MØDE
Bedste indbygningshøjttaler
Indbygningshøjttaler køkken
Antal Indbygningshøjttalere køkkenbord
MK Sound indbygningshøjttaler
Indbygningshøjttalere
Indbygningshøjttaler alrum
Perlisten Audio indbygningshøjttaler
Indbygnings Højttalere

INDBYGNINGS HØJTTALERE

DE BEDST TIL VÆGGE OG LOFTER

Indbygningshøjttalerne spiller godt nok til at imponerer selv de mest audiofile og en fantastisk løsning for folk som ikke ønsker at gå på kompromis med boligindretningen eller opgive pladsen til traditionelle højttalere. Vi har et stort udvalg af eksklusive indbygningshøjttalere og kan altid finde modeller som matcher bolig og behov. Flere af indbygningshøjttalerne leveres med livstidsgaranti på fabrikationsfejl, hvilket er et signal om kvaliteten af produkterne.

Indbygningshøjttalere kan fås i alle kvaliteter, størrelser og dybder. Vælg mellem runde, kvadratiske eller rektangulære.

CSO er THX, ISF og CEDIA Certificeret

BEDSTE CERTIFICERING

LØSNINGER I SÆRKLASSE

CSO er medlem af CEDIA – Custom Electronic Design Installation Association. THX Certified Professional og Certificeret af ISF – Imaging Science Foundation. Studeret akustik på DTU og deltaget i CEDIA Awards 3x. Eneste danske firma som har medvirket i de prestigefyldte konkurrencer under CEDIA Region 1, som omfatter Europa, Afrika, Indien, Mellemøsten og Rusland.

Finalist i CEDIA Awards 2010 i kategorien ‘ Best Home Cinema over £100.000 ‘. Runner-Up i CEDIA Awards 2011 i kategorien ‘ Best Integrated Home over £100.000 ‘ og til slut CEDIA Best Installation in the World 2011 – ‘ House of Entertainment ‘.

HØJE KRAV TIL ÆSTETIK OG FUNKTIONALITET

Carsten Overgaard er indehaver af CSO, som fokuserer på hjemmebiografer og Smart Home. Han kan betragtes som en slags digital indretningsarkitekt og det er tydeligt at høre, at han foretrækker helhedsløsninger frem for ‘lapperier’.
– Kathrine Engberg, Jyllands-Posten

Hvorfor vælge en indbygningshøjttaler

En indbygningshøjttaler er et oplagt valg hvis du ønsker diskret lyd integreret i boligen. Disse højttalere er nærmest usynlige, fordi de monteres i vægge og lofter, så du undgår fritstående kabinetter der optager plads og spolere indretningen. Mange vil gerne have et stilrent hjem uden store højttalere og synlige kabler. Her kan indbygningshøjttalerne leverer en stor lyd, males i alle farver og fremstå næsten usynlige.

Vi benytter indbygningshøjttalere til alt fra Surround Sound til multirum lyd og forhandler udelukkende højtalere fra verdens førende producenter, som f.eks. Sonance, M&K Sound, Perlisten Audio, Wisdom Audio og Origin Acoustics.

En fordel ved indbygningshøjttalerne er, at de ofte kan placeres frit i forhold til lyttepositionen, fordi deres placering ikke er afhængig af møbler og reoler. Det giver mulighed for at skabe et mere balanceret og præcist lydbillede. Lyden vil ofte opleves mere klar, fordi højttalerne sidder i en plan flade og dermed har færre uønskede refleksioner.

Du skal være opmærksom på, at når først indbygningshøjttalerne er monteret i vægge og lofter, er de ikke lige til at flytte. Hvis du ændrer indretningen eller flytter fra boligen, vil de fleste ofte efterlade højtalerne, frem for at pille dem ned og udbedre skaderne. Ofte placeres de optimalt i lokalet og dette forhold ændres sjældent ved nye ejere.

Typer af indbygningshøjttalere

Indbygningshøjttalere findes i flere forskellige typer, der hver passer til bestemte formål. Nogle monteres i væggen, typisk rektangulære i formen og kaldes in-wall højttalere. De anvendes ofte som enten front- eller bagkanaler i et surround sound system eller som stereohøjttalere i et opholdsrum. Andre monteres i loftet, er runde eller firkantede og kaldes in-ceiling højttalere. De er populære til baggrundsmusik, da lydspredningen fra loftet ofte er bred, men de bruges også i surround sound og hjemmebiograf installationer til f.eks. Dolby Atmos – The Voice of God.

Til den dybe bas er der in-wall subwoofere, som er udviklet til dybe frekvenser og diskret installation fra vægge og lofter. Det kan være udfordrende at få en jævn bas, da rummet bag subwooferen – og dens placering i lokalet – påvirker lyden markant, men resultatet kan blive fremragende, hvis det udføres korrekt. Der findes desuden single point stereo højttalere, hvor både L/R kanalerne er integreret i én fysisk enhed. Dette er praktisk i mindre rum, hvor det ikke giver mening at opsætte to højttalere.

Lydkvalitet og akustiske overvejelser

God lyd i en indbygningshøjttaler afhænger ikke alene af højttalerens tekniske formåen, men i høj grad af rummets akustiske egenskaber og den endelige højttalerplacering. Vi benytter altid højttalere fra samme producent i hvert lokale for at opnå en ensartet lyd. I et surround system er det for eksempel vigtigt, at tonerne fra front- og bagkanalerne matcher klangmæssigt, så du får en sammenhængende oplevelse, når lyd bevæger sig fra den ene kanal til den anden.

Akustiske forhold i rummet kan påvirkes af alt fra loftshøjde, gulvbelægning, vægbeklædning til møbler og gardiner. Store flader kan skabe forstyrrende efterklang, mens tæpper og polstrede møbler kan absorbere nogle af refleksionerne og give en mere behagelig, kontrolleret lyd. Vi hjælper selvfølgelig med at finde den optimale løsning i din bolig.

THX Certificeret Hjemmebiograf

THX HOME THEATER TECHNICIAN

THX Ltd. blev stiftet af George Lucas i 1983. Firmaet har siden starten specialiseret sig i at formidle korrekt lyd og billede i alle faser fra indspilning, kopiering og til det vi ser og hører i film.

CSO er THX Certified Professional – Home Theater Technician II og har et dybdegående kendskab til design og konstruktion af hjemmebiografer.

Anvendelse indbygningshøjttaler

Indbygningshøjttalere er meget alsidige og kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Ét oplagt scenarie er surround sound og hjemmebiograf i stuen, hvor man kan placere in-wall højttalere ved TV’et eller lærredet og kombinere dem med in-ceiling højttalere til surround eller Dolby Atmos. Resultatet er et komplet setup, hvor ingen højttalere ødelægger indretningen, men hvor lyden alligevel er på et meget højt niveau.

I multirum lyd installationer monteres indbygningshøjttalere i flere rum. Her kan du have musik i hele boligen og styre alt via din Smart Phone, en fjernbetjening eller et vægpanel. I køkkenet kan det være rart med baggrundsmusik i loftet. I badeværelset skal man huske at vælge fugtbestandige højttalere, så de kan tåle damp og høj luftfugtighed. Mange producenter har desuden modeller, der er særligt egnede til en overdækket terrasse eller udestuer, hvor højttalerne beskyttes mod vind og vejr, men stadig leverer god lyd til en grillfest eller et aftensmåltid i det fri.

Funktioner og teknisk

Flere producenter har funktionalitet som gør det let at installere indbygningshøjttalerne. Justerbare diskanter hvor du kan dreje eller vippe diskanten en smule, så du opnår en mere direkte lyd mod lyttepositionen. Det kan være gavnligt i rum, hvor højttaleren er monteret højt oppe eller skævt i loftet.

Nogle højttalere leveres med en integreret backbox ellers kan de tilkøbes. En backbox skaber et afstemt volumen bag enheden og kan løse nogle af de udfordringer, der opstår når højttaleren installeres direkte i væg eller loft. Med en backbox opnår du en mere forudsigelig bas og samtidig begrænse lyden til tilstødende lokaler.

De fleste producenter benytter metalgitre med magnetisk montering. Det giver en diskret fremtoning, fordi grillen kan være meget tynd og nærmest flush med væg- eller loft. Grillen kan ofte males i samme farve som overfladen, så den er svær at få øje på.

Dolby Atmos og indbygningshøjttalere

Dolby Atmos har tilført hjemmebiografen en ny dimension hvor lyden også komme oppefra. Dette skaber et mere levende og omsluttende lydbillede, hvor effekter kan bevæge sig frit rundt i lokalet. Med indbygningshøjttalere er det oplagt at implementere Dolby Atmos. Nogle vælger blot to højttalere i loftet for et 5.1.2 system, mens andre går all-in med et 7.2.4 setup, hvor der er syv base layer højttalere, to subwoofere og fire Dolby Atmos højttalere i loftet.

Ved at placere højttalerne direkte i loftet og rette dem mod lyttepositionen opnår man et mere præcist resultat. Her giver in-ceiling højttalerne en realistisk fornemmelse af at lyde faktisk kommer ovenfra. Det kræver dog en nøjagtig placering og grundig kalibrering, så lydbilledet balanceres korrekt mellem front-, center-, surround- og Dolby Atmos højttalerne.

Pris og kvalitet på indbygningshøjttalere

Prisen på indbygningshøjttalere kan spænde fra overkommelige standardmodeller til meget eksklusive løsninger. Forskellen ligger ofte i byggekvalitet, enhedernes konstruktion og materialer. Mange vælger indbygningshøjttalere pga. æstetikken og pladsbesparelsen. De giver et minimalistisk udtryk og man slipper for store kabinetter og løse kabler.

High-end indbygningshøjttalere kan sagtens matche og i mange tilfælde overgå de fritstående modeller. Hvis du er passioneret hi-fi-entusiast, kan du dog savne friheden til at rykke på højttalerne, hvis du vil eksperimentere med placering i rummet. Alligevel er der for mange ingen vej tilbage, når først de har oplevet, hvor elegant en integreret løsning fremstår.

Indbygningshøjttalere Arbejdsværelse
Indbygningshøjttalere på badeværelse
Indbygningshøjttalere køkken / alrum

BOOK ET GRATIS MØDE

CSO ER KÅRET BLANDT DE BEDSTE I VERDEN

Overvejer du multirum lyd, surround sound eller måske en hjemmebiograf, så tøv ikke med at booke et møde. Vi har hele paletten af elegante, driftssikre, innovative løsninger og oplevelser. Vi sætter en ære i, at integrationen i boligen er ligeså strømlinet som kvaliteten af vores udstyr.

Vores team er uddannet af THX, Imaging Science Foundation og CEDIA, hvilket sikrer at din løsning er optimeret til den bedst mulige lyd- og billedkvalitet. CSO udfører installationer overalt i Danmark og har mere end 25 års erfaring med hjemmebiograf og multirum installationer.

Let the show begin – udfyld formularen!

NYHEDSBREV

* indicates required

Intuit Mailchimp

DEL ARTIKEL

PRISER
Priserne for indbygningshøjttalere starter ved 2.500 kr. pr. stk. Regn med en gennemsnitspris på 5.000kr. pr. højttaler i boligen.