Tirsdag d. 7. april 2020 fylder CSO 20 år. Dette bliver fejret med en 14 dages tilbudsfest i vores netbutik BoligAV

CSO er Danmarks ældste custom installer med speciale i eksklusive hjemmebiografer og Smart Home teknologi. Vi har igennem 20 år været på toppen af udviklingen og deltaget i kurser og konferencer verden over. Dette har sikret vores kunder en unik viden om integration af teknologi i privatboligen og hvordan man som kunde kunne opnå en teknologisk skalerbar bolig. Den dag i dag ajourfører vi stadig de systemer vi designede for mere end 15 år siden, hvad ikke mange teknologivirksomheder kan prale med.

DET HELE STARTEDE MED BUTIKKERNES DÅRLIGE SERVICE

Konceptet bagved CSO blev skabt da Carsten Overgaard arbejdede med salg og marketing for Grundig Danmark A/S. I mange år havde han undervist butikskæderne i alt fra moderne teknologi, kundesalg til nye produkter. Desværre var konklusionen, at ingen butikker var fokuseret på kunderne, det handlede om avance, havde han gratis gaver med til kursisterne og hvordan skulle man få kunderne til at tilpasse sig produkterne. Carsten Overgaard opdagede hurtigt, at der var et marked for skræddersyede løsninger, hvor teknologien i stedet blev tilpasset kundernes behov og boligindretning.

ET MOTTO FRA EN ÆLDRE MARKETING DIREKTØR

“Hvis du kan bygge en Rolls Royce, kan du bygge alt!” og dette motto dannede grundlaget for CSO. Carsten Overgaard besluttede sig for, at han ville være den bedste i verden til at bygge hjemmebiografer. Efter utallige kurser i akustik og biografteknologi i både USA og Danmark, samt skabelsen af et internationalt netværk af professionelle samarbejdspartnere, var fundamentet lagt.

CSO IGENNEM TIDEN

Alt gik som planlagt og vi fik relativt hurtigt fat i det mere seriøse hjemmebiografmarked. Udfordringen var dog, at kunderne havde langt flere ønsker end bare hjemmebiografer! Kan vi ikke få en fjernbetjening til alt? Kan I styre lys og aircondition? Hvad med lyd og billede i hele boligen, i haven og på båden? Vi kan godt lide et imponerende billede og fantastisk lyd, men det må gerne være usynligt og betjenes fra vores smartphone eller via stemmestyring.

Igennem de sidste 20 år er vores erfaringer konstant vokset og vi har været involveret i ufattelig mange boligbyggerier i hele Danmark og resten af Europa. Når målet er at være den bedste, stopper historien ikke her – i dag har vi designet løsninger til fly, færger og superyachts.

BOOK ET GRATIS MØDE

CSO ER KÅRET BLANDT DE BEDSTE I VERDEN

Overvejer du hel eller delvis integration af Smart Home i boligen eller måske en hjemmebiograf, så tøv ikke med at booke et møde. Vi har hele paletten af elegante, driftssikre, innovative løsninger og oplevelser. Vi sætter en ære i, at integrationen i boligen er ligeså strømlinet som kvaliteten af vores udstyr. Let the show begin – udfyld formularen!

NYHEDSBREV

PÅ FORKANT MED UDVIKLINGEN!

Få de seneste Smart Home og Hjemmebiograf nyheder! Tips og tricks, inspiration og RABAT koder til vores webshop. Nyhedsbrevet udsendes max. 1 gang pr måned og afmeldes nemt. Tilmeld dig nu og modtag din velkomst bonus!

JA TAK

DEL ARTIKEL

KÅRET BLANDT DE BEDSTE I VERDEN

I 2010 blev en af vores hjemmebiografer kåret som den anden bedste i verdensmesterskabet for Custom Installere og i 2011 designede vi en bolig, som fik titlen det bedste Smart Home i verden. Siden har vi lavet endnu flere vanvittige projekter, men desværre ikke haft tiden, til det omfattende arbejde der kræves for at deltage i disse internationale konkurrencer.

FRA SHOWROOM TIL KÆMPE VÆRKSTED

I mange år havde vi showroom og udstillinger i Kongens Lyngby. Men når alt tilpasses kunderne, fungerede butikken mere som en oplevelse. I dag arbejder vi med personlige møder, plantegninger, billeder og budgetter. Vi har et 300m2 værksted, med utallige snedkerimaskiner, service værksted og lager. I forbindelse med design af hjemmebiografer og lyd i hele boligen bliver det meste inventar, højttalerkabinetter og akustikpaneler lavet på snedkeriet og mange af elementerne fræses på en stor CNC-maskine.

FREMTIDEN FOR CSO

Ofte er vi blevet spurgt om hvorfor vi ikke har en seriøs netbutik, hvor vi kunne inspirere kunder og hjælpe dem med at finde seriøse produkter og komplette løsninger. Vi har netop introduceret vores nye webshop: BoligAV, som i løbet af de næste 12 md. vil introducere nogle helt nye koncepter inden for teknologi i boligen. Vores mission er stadig, at vi ikke blot vil følge udviklingen, men altid være på forkant!

En stor tak til alle trofaste kunder og samarbejdspartnere igennem de sidste 20 år!