SONY HJEMMEBIOGRAF
TIL DEDIKEREDE RUM OG STUER
Med et selvstændigt rum i boligen eller i din stue, kan du få filmoplevelser de kommercielle biografer ikke kan matche. Med en projektor fås den ultimative hjemmebiograf, intet andet kommer nær mht. at genskabe oplevelsen fra biografen. CSO benytter primært projektorer fra Sony, JVC, Epson og Barco. Skal projektoren skjules, fås avancerede motorbeslag til integration i loftet, specialglas til operatørrum eller en Hush Box til lyddæmpning.
Uanset i hvilket omfang du ønsker vores service, har vi kun et enkelt mål – at leverer den bedst mulige filmoplevelse tilpasset dit budget.
SONY PROJEKTOR
GØR DET SELV WEBSHOP
Vil du selv installere din Sony projektor, eller er du interesseret i en komplet ”Gør det selv” pakke med dertilhørende beregning, filmlærred, beslag, kabler og produktrådgivning? Vi er godkendt af THX og ISF og har installeret Sony projektorer i hjemmebiografer i rigtig mange år. Vi hjælper dig i mål med projektet og fremsender gerne skitsetegninger med ideer til opbygning, guides, produktplaceringer og en samlet tilslutningsvejledning.
Ved køb af en komplet løsning til ”Gør det selv” montering, kan du tilkøbe betjeningsløsninger og kalibrering af lyd | billede. Husk at vi selvfølgelig kan stå for en professionel montering.
…FILM SKAL SES DERHJEMME
Klik. Billedet og lyden forsvinder og jeg er tilbage i mere jordnære omgivelser i showroom’et hos firmaet CSO, der har specialiseret sig i hjemmebiografer. Men det vi taler om her, har absolut intet at gøre med en fladskærm med surroundhøjttalere, som du køber på udsalg i den lokale Fona eller Merlin. At sammenligne de to er som at sammenligne en trehjulet cykel med en Ferrari.
– Sole Bugge Møller, Bolig Eksklusiv
Sony – Historie og erfaring i filmbranchen
Sony har en unik position i filmindustrien, da de er involveret i alle led af filmproduktionen – fra optagelse til fremvisning. Denne tilgang giver Sony en særlig indsigt i at skabe og gengive billeder, der er naturtro og imponerende. Deres avancerede processorer, innovative linser og fleksible kalibreringsmuligheder gør dem til et oplagt valg for filmelskere, gamere og dem, der ønsker den bedste hjemmebiografoplevelse.
Oplev topmodellen fra Sony i vores Showroom
(Kun efter aftale)
Sony kameraer blev brugt i produktionen af storfilm som “Top Gun: Maverick” og “Avatar: Way of Water”. Derudover producerer Sony avanceret udstyr til redigering og lydmiksning, som anvendes i postproduktionen. En Sony projektor bygger på denne omfattende erfaring for at levere enestående billedkvalitet. Denne dybe integration i alle dele af filmproduktion sikrer, at Sonys projektorer leverer billeder, der afspejler instruktørens vision.
Sony teknologi og billedkvalitet
Sony er kendt for deres banebrydende teknologier, som sikrer imponerende billedkvalitet. XR Processoren er en kraftfuld AI-baseret processor, der optimerer farve, kontrast, klarhed og bevægelse. XR Dynamic Tone Mapping tilbyder dynamisk justering af tone mapping for præcis gengivelse af både lyse og mørke områder. XR Deep Black-teknologien forbedrer sort niveauer ved at kontrollere laserens dæmpning. XR Triluminos Pro gengiver et bredt og nuanceret farvespektrum med over 95% af DCI-P3 farverummet. Live Color Enhancer forbedrer HDR-billeder uden at overmætte farverne. XR Clear Image forbedrer billedets detaljer og klarhed gennem avanceret opskalering. Endelig sikrer Advanced Crisp-Focused (ACF) Lens et innovativt linsedesign, der leverer skarpe billeder fra kant til kant.
Kalibrering af Sony projektor
Sony tilbyder fleksible kalibreringsmuligheder, så brugerne kan få det optimale ud af deres hjemmebiograf projektor. Forudindstillede profiler sikrer optimerede indstillinger til hjemmebiografbrug. Der er også mulighed for detaljeret farve- og gammajustering gennem avancerede justeringer. Vi tilbyder professionel kalibrering i forbindelse med komplette hjemmebiografer og ved ”gør det selv” montering sender vi en lille guide til hvordan du for optimeret billedkvaliteten på din nye Sony projektor.
Fleksibilitet og brugervenlig
Sony gør installation og brug af deres projektorer enkel og fleksibel. Det kompakte design gør loftmontering nemmere og mere diskret. Lens Shift og Keystone Korrektion giver mulighed for at justere billedpositionen uden fysisk flytning af projektoren. Den motoriserede Lens Shift med hukommelse gør det muligt at gemme op til fem billedpositioner for forskellige formater. Avanceret Keystone-Korrektion tillader individuel justering af hvert hjørne for præcis billedtilpasning. Endelig er Sonys projektorer kompatible med moderne betjening systemer som f.eks. RTI. Så i forbindelse med en projektor løsning, kan vi lave en fjernbetjening så du kan kontrollere alle aspekter af din surround løsning eller hjemmebiograf.
BOOK ET GRATIS MØDE
CSO ER KÅRET BLANDT DE BEDSTE I VERDEN
Overvejer du multirum lyd, surround sound eller måske en hjemmebiograf, så tøv ikke med at booke et møde. Vi har hele paletten af elegante, driftssikre, innovative løsninger og oplevelser. Vi sætter en ære i, at integrationen i boligen er ligeså strømlinet som kvaliteten af vores udstyr.
Vores team er uddannet af THX, Imaging Science Foundation og CEDIA, hvilket sikrer at din løsning er optimeret til den bedst mulige lyd- og billedkvalitet. CSO udfører installationer overalt i Danmark og har mere end 25 års erfaring med hjemmebiograf og multirum installationer.
Let the show begin – udfyld formularen!
NYHEDSBREV
DEL ARTIKEL
PRIS PÅ EN SONY PROJEKTOR
Priserne starter fra ca. 35.000 kr. for selve projektoren. Dertil skal der benyttes et filmlærred, beslag og diverse kabel.