LÆRRED

LÆRRED 2017-11-29T19:49:27+00:00

LÆRRED

I forbindelse med projektorløsninger er lærredet lige så vigtig som projektoren. Lærrederne fås i mange varianter afhængig af funktionalitet, materiale, størrelse og pris. Den optimale model findes på baggrund af ønsker til integration i boligen, projektor, synsvinkel, mængden af omgivende lys i rummet og afstanden fra projektor til lærred.

Vi har Danmarks største udvalg af lærred, varierende fra de billige løsninger til de eksklusive modeller. Flere af modellerne benyttes af filmselskaber i hele verden, Oscar uddelingen i Los Angeles og Cannes Film Festival. Disse modeller er certificeret af både THX & ISF, en garanti for optimal billedkvalitet, ved korrekt montering og kalibrering.

Lærrederne er designet til at reflektere lys i et bestemt miljø, derfor findes der mange forskellige dugtyper afhængig af lysforhold, projektortype og installation. Derudover fås akustisk transparente typer, så højttalerne kan skjules optimalt bag lærredet. Lærrederne kan fås på specialmål.

FASTRAMMELÆRRED
Et fastrammelærred er en stor dug monteret på en ramme på væggen. Selve dugen er udspændt på samme måde som et trommeskind. Fastramme-lærreder giver det mest optimale billede, da der ikke kan opstå folder eller bevægelser pga. gennemtræk i lokalet. Et fastrammelærred kan fås i mange kvaliteter, lige fra forskellige farver læder til avancerede elektriske systemer osv.

RULLELÆRRED
Et rullelærred fås enten manuelt eller med indbygget motor. Fordelen ved disse er, at man kan have malerier, dekorationer eller en lille fladskærm hængende permanent. Når biografen tændes ruller lærredet ned og når skærmen ikke er i brug, ruller den op i kassetten igen. Kassetten kan monteres på væg eller loft og i mere elegante løsninger er kassetten indbygget i loftet. Derudover findes systemer hvor lærredet kommer op af gulvet eller modeller med Tab-Tension hvor snore i siden strammer dugen op.

LYSE STUER & LOKALER
Oplev en uovertruffen billedkvalitet selv i meget lyse rum. Med et specielt optisk materiale, får man fuldt udbytte af film uanset lysforholdene. Dermed er det muligt at nyde hjemmebiografens herligheder i fuldt dagslys, uden at det imponerende billede går tabt.

BAGPROJEKTION
Med et bagprojektionslærred/glas er projektoren monteret bagved lærredet. Dette kræver enten meget plads eller et meget avancerede spejlsystem.

MASKING LÆRRED
Princippet med et masking lærred er, at sort stof maskere de ikke anvendte områder på lærredet. Derved fokuserer man på filmen og opnår en mere intens oplevelse. Maskinsystemerne fås i mange konfigurationer både til fastrammelærreder og de motoriserede rullelærreder mv.

CINEMASCOPE LÆRRED
De fleste kender Cinemascope (2.35:1) fra biografernes bredde lærred og mange af de store Hollywood film er udgivet i dette format. Skal dette opleves i privatboligen skal man bruge et Cinamascope lærred og en Anamorphic linse til projektoren. Uden dette udstyr vil der være sorte bjælker i top og bund på filmen.

Cinemascope motor lærred
Akustisk lærred
Fastramme lærred

PRISER
Priserne starter fra ca. 5.000 kr. for et udemærket filmlærred. Har man yderligere behov er det kun fantasi og pengepung som sætter begrænsningen.